Andre historier siger, at dansk vindenergi dækkede 33 % af elforbruget i 2013 med den sædvanlige høje forsyningssikkerhed. Dette resultat anføres som bevis på, at vindkraftens integrationsproblemer er løst i Danmark, i hvert fald op til en energiandel på 33 %.

Danmark er ikke længere selvforsynende med el
Produktionen af vindenergi nåede 54,8 % af elforbruget i december 2013 og 61.8 % i januar 2014. Medierne har berettet om nye rekorder, men uden samtidigt at fortælle, at der ikke er plads til både vindkraft og el fra kraftvarmeproduktionen i Danmark. Tendensen er, at kraftvarmeværkerne taber markedsandele og lukkes. Bivirkningen er, at den styrbare reservekapacitet også forsvinder.

Ifølge ENTSO-E's "Summer outlook report 2014 and winter review 2013/14" forventes Danmark at have behov for import af el for at dække behovet for el og reservekapacitet i samtlige uger i sommeren 2014, selv under normale forhold. I Energinet.dk's analyseforudsætninger er den styrbare danske kapacitet i 2014 anført til 6.900 MW. Den forventede maksimalbelastning er 6.200 MW under normale forhold og 6.659 MW i ekstreme tilfælde. I 2020 for ventes en maksimalbelastning på 6.435 MW (og 6.911 MW i ekstreme tilfælde). Den forventede styrbare kapacitet er 5.800 MW i 2020.

Den systemansvarlige, Energinet.dk, er klar over risikoen. Energinet.dk følger nabolandenes forberedelser til kapacitetsordninger og er indstillet på, om nødvendigt, at købe den nødvendige kapacitet. Afhængigt af udviklingen på de udenlandske kapacitetsmarkeder kan udgiften hertil blive betragtelig.

Eloverskud i januar 2014

Den øverste profil viser det totale elforbrug. Derved vises overskuddet (eksporten) under den vandrette akse. Det er tydeligt, at det danske elforbrug ikke kan aftage produktionen fra både kraftvarmen og vindkraften.

I den første halvdel af januar forekommer flere tilfælde med lav produktion af vindkraft. I disse perioder er der blevet importeret el.

I tabellen er import og eksport akkumulerede nettoudvekslinger pr. time. Månedens nettoeksport udgør 42 % af produktionen af vindenergi.

Eksemplet viser det uundgåelige overløb af el i en dansk vinter. Om overløbet består af vindenergi eller el fra kraftvarme er en trossag. Det er også en trossag, om eloverløbet er et problem eller ej.

Voksende afstand mellem import- og eksportpriser i 2013

400 MW havmølleparken ved Anholt blev idriftsat i efteråret 2013. Derfor er tallene for januar 2014 ikke umiddelbart sammenlignelige med gennemsnitsværdierne for 2013.

Den gennemsnitlige markedsværdi af forbrug, produktion og udveksling er blevet beregnet ud fra spotprisen pr. time for hvert af de to dansk prisområder. Spotprisen antages at give et realistisk billede af markedsprisen, selv om der anvendes andre priser til en del af elhandlen.

Figuren med udveksling af el pr. måned er udtryk for størrelsesordenen af det danske behov for balanceringsyderlser. Kraftvarme og vind har tilsammen skabt et betydeligt overskud af el om vinteren og et endnu større underskud om sommeren. Baggrunden for underskuddet er, at kraftværker puttes i mølpose eller lukkes på grund af utilstrækkelig omsætning.

Smart Grid intentioner om at flytte forbrug nogle få timer fra dag til nat kan ikke begrænse behovet for udenlandske balanceringsydelser nævneværdigt.

Danmark er under alle omstændigheder nødt til at købe balanceringsydelser i det internationale elmarked. Derfor er der behov for at følge udgifterne hertil og at sammenligne dem med mulige lokale virkemidler.

Den beregnede gennemsnitlige markedsværdi af forbruget var 40,56 €/MWh i 2013. Med denne værdi som reference var værdien af el fra de store kraftvarmeværker 101,4 % og fra de decentrale kraftvarmeværker 106,4 %. Grunden til de lokale enheders højere gennemsnit er, at disse enheders driftstid kan begrænses til de timer, hvor markedsprisen er højest.

Gennemsnitsværdien af eksporten var 73,9 % og af importen 113,5 %. Tillægsprisen for import om sommeren ser overkommelig ud, mens tabet på eksport om vinteren forekommer markant.

Det er umuligt at beregne en pris for de udenlandske balanceringsydelser, fordi det ville kræve et specificeret indenlandsk alternativ til delvis erstatning af import og eksport. Dette alternativ kendes ikke.

Det er normalt en fordel at kunne dele ressourcer internationalt for at sikre forbrugerne den bedst mulige service. Det er imidlertid også nødvendigt at se på den strategiske og kommercielle risiko ved en stor afhængighed af udenlandske ressourcer. National sikkerhed koster også noget.

Voksende international konkurrence om balanceringsydelser
I stabile og fredelige tider tillægges strategiske og kommercielle forsyningsproblemer normalt en faldende prioritet. Der er altid gode undskyldninger for at være dårligt forberedt på uventede internationale kriser som oliekrisen i 70'erne og bekymringerne for den russiske gasforsyning til Europa for nylig.

Det danske behov for udenlandske balanceringsydelser vil sandsynligvis vokse betydeligt i de kommende år. En lignende udvikling forventes i Tyskland og i andre europæiske lande. Dette vil øge konkurrencen mellem købere af balanceringsydelser.

Den danske regering synes at føle sig tryg med den voksende afhængighed af udenlandske ydelser. Derfor er det vigtigt at iagttage udviklingen i udveksling og priser og at fremme grundige studier af lokale alternativer, også med tanke på kommercielle og strategiske perspektiver.