De norske vandmagasiner kan rumme 84,3 TWh eller mere end det dobbelte af Danmarks årlige elforbrug. På grund af et stigende elforbrug i 2010 og en lav tilgang af vand er beholdningen rekordlav.
Mediankurven gælder for perioden 1990 til 2007. For at spare på vandet importerer Norge betydelige mængder el. Til og med den 18. april var nettoimporten 7,2 TWh.
Mens vandkraften i Norge udgør næsten al elproduktion, omfatter den i Sverige kun ca. halvdelen af elproduktionen. Kapaciteten af de svenske vandmagasiner er 33,8 TWh.
Mediankurven gælder for perioden 1950 til 2004. Da Sverige har alternativer til vandkraften, er situationen her ikke helt så alvorlig, som kurven kunne tyde på. Til og med 18. april var nettoimporten 650 GWh.
Markedets bedømmelse af situationen afspejles i NordPools spotpriser. Til belysning heraf er udvalgt enkelte områdepriser samt EEX-prisen i Tyskland.
For Norge er valgt det sydligste Norge (N2). Figuren viser, at Norge og Sverige følges pænt ad. Den bekræfter også min tidligere iagttagelse af en tæt kobling mellem Tyskland og Danmark.
Til og med 18. april var den danske nettoeksport 3,0 TWh eller ca. en trediedel af Norges og Sveriges nettoimport i samme periode.
Det stabile prisniveau i Norge og Sverige tyder på, at markedet har tillid til, at der ikke kommer til at mangle energi i perioden indtil vårfloden i begyndelsen af maj.
Jeg har tidligere vist, at vindkraftens variation i Danmark følger variationen i Tyskland. Så kunne man formode, at den urolige spotpris i Tyskland og Danmark afspejler vindkraftens variation.
Så enkelt er de imidlertid ikke. Spotprisen kan være mere eller mindre følsom. Når den er mest følsom, er vindkraftens variationer tydelige. På figuren falder de store dyk i prisen tydeligvis sammen med spidser på vindkraften.
Til gengæld følges kurverne for vindkraft og nettoeksport af el i Danmark meget klart ad. Det kunne lede til den slutning, at det er vindenergi, som eksporteres, men sådan må man ikke opfatte det. Hypotesen herom er tilbagevist af den samlede danske videnskabelige elite på energiområdet (se debatten om CEPOS-rapporten 5. marts 2010 og 30. marts 2010).