Det var den flotte hjemmeside fra Varde Miniby, som oprindeligt gav mig idéen til at komme tæt på minibyen i Fredericia ved fotografering i ankelhøjde.
Men da jeg for nylig ville gense hjemmesiden fra Varde, var den væk. Kommunesammenlægningen har åbenbart ikke haft plads til den slags kreativitet.
Jeg valgte at besøge minibyen i Varde og lave nogle optagelser. Disse sider er min præsentation af Varde Miniby, hvor jeg prøver at vise byen fra ankelhøjde.
Varde Miniby skal afspejle byens udseende omkring 1860. Kortets røde bygninger findes. De hvide mangler at blive lavet.
Det viste sig, at min fotovogn ikke er så egnet til brug i Varde Miniby. Årsagen er, at brostenene er noget større end 1:10, og så hopper vognen så meget, at optagelserne bliver meget urolige. De store brosten betyder også, at gadebilledet ikke fremstår så overbevisende i det lave perspektiv.
Optagelserne kunne forbedres en hel del, men Varde er for langt væk til, at jeg kan lave optagelserne om.
Jeg har alligevel lagt et par videoklip ind. Hver køretur varer ca. 2 minutter.
Vælg mellem perspektiver (faste billeder) og køreture (videoklip). God fornøjelse!