Svarpapiret er omhyggeligt afbalanceret, men afspejler alligevel den voksende risiko og den øgede kompleksitet ved opretholdelsen af forsyningssikkerheden i systemer med stadig mere produktion, som ikke er styrbar.

Min kommentar kan ikke gengive papirets nuancer. Derfor anbefaler jeg interesserede at læse det 20 sider lange svarpapir her.

Usikkerhed om nødvendige investeringer i nye kraftværker
Inden for de nærmeste år forudsættes der idriftsat en række nye kraftværker, men ENTSO-E bekræfter, at tilvæksten i vedvarende energi har øget risikoen ved at investere i konventionel produktion. Det vides ikke, om det kommer til at påvirke forsyningssikkerheden i Europa.

ENTSO-E tror på, at "den uforholdsmæssige brug af støttemekanismer undergraver investorernes tillid til de ikke-støttede teknologier". Dette kunne på mellemlangt og langt sigt få utilsigtede resultater og påvirke kapacitetsbalancen.

Det er desuden tydeligt, at mere konkrete sikkerhedsproblemer er på vej, herunder især behovet for hurtigtvirkende fleksible anlæg på bestemte lokaliteter.

Sært nok omtaler Kommissionens spørgsmål ikke risikoen for, at kraftværker lukkes tidligere end forventet. Flere kraftværksejere forbereder lukninger, fordi traditionel produktion erstattes af vindenergi, så det resterende produktionsvolumen er utilstrækkeligt til opretholdelse af fortsat drift.

På baggrund af disse usikkerheder anbefaler ENTSO-E kraftigt netforstærkninger. Der peges især på behovet for lettelse af procedurerne for planlægning og udbygning af ledninger.

Bliver der brug for kapacitetsmekanismer?
På andre markeder vil varemangel betyde højere priser og dermed tilskyndelse til investering i ny produktionskapacitet. Problemet med el er, at en reel mangel med store prisudsving vil påvirke vigtige samfundsfunktioner. Dette problem øges, når markedet påvirkes ved, at de ikke-styrbare produktionstyper støttes økonomisk. Derfor er man begyndt at diskutere indførelsen af andre incitamenter under betegnelsen "kapacitetsmekanismer".

ENTSO-E har ikke noget enkelt svar på spørgsmålet, men fremhæver en væsentlig pointe: I systemer med en høj andel af vedvarende energi trues forsyningssikkerheden ikke kun af mangel på kapacitet. Der kan også opstå problemer med fleksibilitet, spændingskontrol og transient stabilitet.

Derfor betyder "kapacitet" ikke kun evnen til at producere aktiv effekt (MW), men også tilvejebringelse af fleksibilitet, reaktiv effekt (til styring af spændinger) og stabilitet.

Det koster noget at holde kraftværker i drift som reserve for ikke-styrbar produktion. ENTSO-E tager ikke stilling til valget af kapacitetsmekanisme, men siger: "Det er imidlertid sandt, at en hvilkensomhelst kapacitetsmekanisme må forventes at medføre en ekstra omkostning for forbrugerne foruden energimarkedets priser. Denne omkostning er nødvendig for at opnå tilstrækkelig kapacitet og produktionsevne og skal på en eller anden måde udlignes."

Skal forbrugerne sørge for nødgeneratorer?
Forbrugerne har ikke de samme preferencer for forsyningssikkerhed. Elmålere med registrering i tidsintervaller (for eksempel 1 time) gør det muligt at tilbyde kunderne forskellige standarder.

Det nævnes i ENTSO-E's svarpapir, at kunder, som ikke har behov for en høj forsyningssikkerhed, skal have mulighed for at tilbyde afbrydelighed i elmarkedet, mens forbruger, som ønsker en høj sikkerhed selv kan sørge for det, f.eks. med en nødgenerator.