Dansk Energi (DE) har advaret om, at den danske kraftværkskapacitet i 2020 kun vil være halvt så stor, som den statslige systemoperatør, Energinet.dk, forventer. DE opfordrer til en mere åben og gennemsigtig kapacitetsplanlægning.
Energinet.dk's administrerende direktør, Peder Østermark Andreasen, forklarede i et radio interview den 3. januar 2013, at den fremtidige forsyningssikkerhed vil være god nok, takket være kraftvarmeværkerne og de rigelige udlandsforbindlser. Han understregede samtidigt, at det er Energinet.dk, der er ansvarlig for forsyningssikkerheden for el og gas i Danmark.
Effektbalancen
Publikationerne fra Energinet.dk oplyser ikke ret meget om den fremtidige forsyningssikkerhed. Ifølge fig. 7 i "Systemplan 2012" [1] vil den nordiske balance være positiv i 2020, men med et dansk underskud på 810 MW. Tallene stammer fra en rapport fra den europæiske organisation af systemoperatører, ENTSO-E.
Der er flere detaljer om Danmark i ENTSO-E-rapporten [2]. Den følgende tabel er et uddrag fra ENTSO-E System Adequacy Forecast 2012 - 2025 (Database: 21.12.2011), scenario B (best estimate):
| Danmark | En dag i januar kl. 19:00 | |||
| MW | 2012 | 2015 | 2020 | 2025 |
| Kapacitet på fossilt brændsel | 7.210 | 6.710 | 6.630 | 6.280 |
| Vindkraft | 4.310 | 4.970 | 6.020 | 6.960 |
| Solceller (PV) | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Biomasse | 400 | 400 | 450 | 450 |
| Total kapacitet | 11.920 | 12.080 | 13.150 | 13.690 |
| Pålidelig kapacitet | 6.100 | 5.700 | 5.800 | 5.300 |
| Belastning | 6.230 | 6.410 | 6.610 | 6.950 |
| Balance | -130 | -710 | -810 | -1.630 |
Data blev indsamlet i oktober 2011. På den tid forventede man endnu ikke, at solceller ville få nogen nævneværdig kapacitet, ikke engang i 2025.
Forskellen mellem total kapacitet og pålidelig kapacitet er specificeret som "ikke brugbar kapacitet", "vedligeholdelse og eftersyn", "havarier" og "system reserver".
Spørgsmålet er, om de 6.630 MW er en realistisk vurdering af kapaciteten på fossilt brændsel i 2020. På Energinet.dk's hjemmeside findes et bilag med planlægningsforudsætninger. Kraftværksdata gælder for 2013. Her følger et sammendrag af kraftværkslisten:
| Danmark 2013 | MW |
| Centrale kraftværker | 5.334 |
| - mølposeanlæg | -2.079 |
| Østkraft (Bornholm) | 89 |
| Decentral kraftvarme | 2.632 |
| Total | 5.976 |
ENTSO-E's data synes at forudsætte, at der kommer mølposeanlæg i drift igen..
Decentrale kraftvarmeværker i Danmark nyder nogle økonomiske fordele, som vil være afviklet til 2020. Til den tid vil en del af anlæggene desuden være nedslidte, så det kræver investeringer at fortsætte driften. I mange tilfælde vil ejerne sandsynligvis foretrække en omlægning fra kraftvarme til biomassefyrede kedler. Den mistede kapacitet kan blive alt muligt mellem 0 og 2.632 MW. Man må også regne med den mulighed, at mølposeanlæggene ikke bliver taget i drift igen. I så fald vil der kun være 3.344 MW fossilt fyret kapacitet til rådighed i 2020 og ikke de 6.620 MW, som fremgår af ENTSO-E's data.
Eksemplet viser, at en halvering af den termiske kapacitet i 2020 ikke kan udelukkes.
En ond cirkel
Vindkraft har ændret produktionsmønstret for elektricitet i Danmark.
Varmeforbruget og systemsikkerheden er blevet afgørende for driften af de termiske værker. Resultatet er blevet et overskud af el i den kolde årstid og et underskud om sommeren. Ubalancerne udlignes for det meste gennem udlandsforbindelserne.
Der vil stadig være behov for termiske kraftværker til dækning forbruget i vindstille perioder, men kraftværkernes gennemsnitlige benyttelsestid vil være lav og med faldende tendens. Derfor forekommer mølposepolitikken rimelig. Skulle man beslutte at tage mølposeanlæggene i drift igen, er det tvivlsomt, om det nødvendige driftspersonale kan mobiliseres.
I det lange løb bliver konsekvensen af denne udvikling, at elforsyningen i Danmark må baseres på import.
Markedssignaler forventes at skaffe ny kapacitet
Energinet.dk's administrerende direktør, Peder Østermark Andreasen, sagde i radiointerviewet, at markedets signaler vil få investorer til at beslutte ny kapacitet, når der bliver behov for det. Det stemmer, men det vil kræve nye markedsordninger, f.eks. et såkaldt kapacitetsmarked.
Der bliver også brug for en ny slags kraftværker. Flertallet af de bestående værker er bygget til grundlastdrift. Design og bygning af et perfekt reguleringsanlæg til fremtidens behov bliver en kæmpe udfordring.
Spillet
Dansk Energi repræsenterer kraftværksejerne. De udfordres af en vigende efterspørgsel efter deres elproduktion og tilsvarende faldende indtægter. Erkendelsen af behovet for en sikret kapacitet kunne medføre kapacitetsbetaling og dermed en forlænget levetid for de bestående kraftværker.
En eventuel kapacitetsbetaling skal ydes af systemoperatøren, Energinet.dk, som imidlertid synes at foretrække at bygge nye udlandsforbindelse for at udskyde indførelsen af kapacitetsbetalinger.
"Strategiplan 2012" [3] fra Energinet.dk diskuterer de europæiske kapacitetsordninger. Planen fremhæver, at Danmark kan opretholde en høj forsyningssikkerhed på grund af de stærke udlandsforbindelser og integrationen i de europæiske elmarkeder.
Denne strategi skaber usikkerhed om udviklingen af kraftværkskapaciteten i Danmark og om den fremtidige forsyningssikkerhed for el. Den kan også medføre nedgang i kraftvarmeproduktionen, som indtil nu har været en central del af Danmarks energipolitik.
En åben strategi
Det tager flere år at indføre et kapacitetsmarked. Det britiske kapacitetsmarked blev fremlagt i en hvidbog [4] i 2011. Det forventes at få virkning fra 2019, omend dette tidspunkt kan fremrykkes, hvis det bliver nødvendigt.
Efter 2020 forventes en negativ effektbalance i både Danmark og Tyskland. Hvis den nuværende danske politik fortsætter, vil der opstå en konkurrence med Tyskland om køb af både effekt og balanceringsydelser. En sådan situation kan blive meget dyr for danske elforbrugere.
Danmark har en bestand af meget effektive kraftværker. Disse kraftværker står for forsyningen med varme til fjernvarmesystemerne. Fra 2020'erne bliver der behov for en ny generation af fleksible, rene og effektive kraftværker til dækning af behovet for el og varme.
Det er på tide at forberede generationsskiftet. Et første skridt kunne være en åben strategi for udviklingen af forsyningsstrukturen og for indførelse af incitamenter til de nødvendige investeringer.
Referencer
- Energinet.dk: Systemplan 2012
- Entso-E: Scenario Outlook and Adequacy Forecast 2012-2030
- Energinet.dk: Strategiplan 2012
- DECC: Planning our electric future: a White Paper for secure, affordable and low carbon electricity, juli 2011