i UK (Storbritannien og Nordirland) og Danmark
Den 19. december 2012 offentliggjorde the Renewable Energy Foundation (REF, http://www.ref.org.uk/) en ny analyse om vindmøllers produktion i Storbritannien, Nordirland og Danmark. Analysen var udført af dr. Gordon Hughes, som er professor i økonomi ved universitetet i Edinburg.
Analysen bygger på avancerede statistiske metoder. Hovedkonklusionerne er:
- Den normaliserede belastningsfaktor for UK landmøller falder fra omkring 24 % i første driftsår til 15 % efter 15 år.
- Den normaliserede belastningsfaktor for danske landmøller falder fra omkring 22 % i første driftsår til 18 % efter 15 år (ca. 1,4 % fald om året).
- Den normaliserede belastningsfaktor for danske havmøller falder fra omkring 39 % i første driftsår til 15 % efter 10 år.
Disse resultater har alvorlige virkninger for den økonomiske vurdering af vindkraftpolitikken.
Faldet i kapacitetsfaktoren blev tidligere diskuteret på denne side med denne note. I modsætning til professor Hughes nåede jeg frem til, at variationerne i vindkraftproduktionen fra år til år faldt nøje sammen med variationerne i den gennemsnitlige vind i Danmark. Virkningen af slitage forekom uvæsentlig.
Denne note søger at forklare, hvordan så forskellige konklusioner kan komme ud af de samme data.
Forskellige metoder
Mine observationer omfattede 3.215 landmøller, som var blevet installeret mellem 1992 og 2001, og som stadig var i drift ved udgangen af 2011. Møllerne blev fordelt på 10 klynger. Alle møller i en klynge var installeret samme år og tilhørte således den samme teknologiske generation. Hver klynge blev analyseret for sig. Antallet af møller i klyngerne var mellem 97 og 731.
Det gennemsnitlige fald, vejet med antallet af møller, er 0,40 % om året. Vejet med møllernes kapacitet bliver faldet 0,32 % om året. Det skyldes de senere års større møller og mindre årlige fald i produktionen.
Min konklusion var, at både produktionen af energi og den gennemsnitlige vind faldt omkring 0,5 % om året gennem disse år, og at ingen anden væsentlig indflydelse på møllerned ydelser kunne påvises.
Min metode har den svaghed, at alle møller i den første klynge var 19 år gamle ved udgangen af 2011, mens møllerne i den sidste klynge kun var 9 år gamle. Det større fald for gamle møller kunne skyldes en forringelse, som først viser sig efter en årrække. På den anden side er de fire første klynger ret små (omkring 100), mens hvert af årene fra 1996 til 2000 repræsenterer mellem 400 og 700 møller.
Professor Hughes's rapport anvender månedlige produktionsdata for årene 2002 til 2011. Disse data ordnes efter vindmøllernes alder. Et forsøg på at rekonstruere professor Hughes's resultater gav følgende resultat:
For landmøllerne er det gennemsnitlige årlige fald i produktion på denne figur snarere 1 % om året end 0,5 %. Hovedårsagen til forskellen er, at observationerne for en given alder omfatter møller med forskellige aldre og forskellige teknologier og især, at stikprøven for 1 år gamle møller er meget forskellig fra stikprøven med 16 år gamle møller.
Utilstrækkelige observationer til havs
Det stejle fald for havmøllerne ser bekymrende ud. Det forekommer ikke inden for de enkelte klynger. I dette tilfælde har professor Hughes's metode en systematisk fejl. De første danske havmøller blev installeret i indre danske farvande, hvor der langt fra er den samme vind som på det åbne hav. Der er stor forskel på den kapacitetsfaktor, som kan opnås på Nordsøen og i de indre danske farvande. Derfor bør de to grupper ikke analyseres sammen.
Desuden er der stadig ret få observationer for havmøller. Der vil gå adskillige år, før der er data nok til signifikante statistiske resultater.
REF offentliggør månedsdata
For at komme tættere på professor Hughes's resultater lavede jeg den samme beregning på de månedsdata, som REF har publiceret sammen med rapporten. For hver mølle omfatter observationerne måneden efter idriftsættelsen til måneden før skrotningen. Resultaterne ordnes efter alder med idriftsættelsesåret som år 0.
De statistiske værktøjer til normalisering har ikke været til rådighed, men regressionsliniens hældning kommer ret tæt på det fald på 1,4 % om året, som professor Hughes har fundet.
Observationerne fra idriftsættelsesåret (år 0) og fra skrotningsåret påvirker resultatet. En mulig forklaring kunne være, at skrotningen i nogle tilfælde kan være resultat af en periode med ringe eller ingen produktion.
Falder produktionen med ½ % eller 1½ % om året?
Forskelllen kan blive afgørende for den økonomiske bedømmelse af et vindenergiprojekt.
Når observationerne for årene 2002 til 2011 ordnes efter møllernes alder, opstår der 17 stikprøver. Den grundlæggende betingelse for at bruge disse stikprøver til statistiske formål er, at stikprøverne er sammenlignelige bortset fra alderen.
Det er diskutabelt, om denne betingelse er opfyldt her.
Statistiske analyser kan ikke spå om fremtiden. Som også understreget af professor Hughes, vil den fremtidige produktion af vindenergi afhænge af, hvor hyppigt der skiftes teknologi, og af vedligeholdelsespolitikken. Hurtige teknologiske forandringer og utilstrækkelig vedligeholdelse kan blive årsag til dårlige produktionsresultater uanset hvad der måtte være sket i fortiden.
Se rapporten her