Under indtryk af ødelæggelsen på det japanske kernekraftværk Fukushima besluttede den tyske regering den 14. marts 2011 at tage 8 kernekraftenheder på tilsammen 8.422 MW ud af drift i foreløbig 3 måneder til en omfattende sikkerhedsprøvning. Det er anlæg, som er idriftsat i perioden 1975 til 1984 [1] .

Den 6. juni 2011 meddelte ministeren for økonomi og teknologi, Philipp Rösler, at de 8 enheder tages permanent ud af drift, og at de resterende skal afvikles indtil 2022. En erklæring på 39 punkter uddyber regeringens beslutning [2].

Ved udgangen af 2009 var der i Tyskland installeret 153 GW. Heraf var 22 GW kernekraft, 26 GW vindkraft og 10 GW solceller. Den sikrede effekt anses for at være 90 GW. Den største belastning har været omkring 80 GW [3].

Produktionen i 2010 var 141 TWh fra kernekraft, 37 TWh fra vindkraft og 12 TWh fra solceller. Den samlede produktion var 625 TWh og bruttoforbruget 608 TWh.

Den tyske elproduktion i 2010 var fordelt således [4]:

Brunkul	23,2 %
Kernekraft	22,5 %
Kul	18,8 %
Naturgas	13,4 %
Olie mm.	5,7 %
Vedvarende energi	15,4 %
Heraf	Biomasse	4,6 %
	Affald	0,8 %
	Vandkraft	3,1 %
	Vindenergi	6,0 %
	Solceller	1,9 %

Virkningerne af den pludselige beslutning på økonomi og miljø er ikke kvantificeret. Det er tvivlsomt, om de nogensinde bliver det.

Tyskland er fra den ene dag til den anden gået fra at være nettoeksportør af el til at være nettoimportør. Det gælder også udvekslingen mellem Danmark og Tyskland, men her er de store nedbørsmængder i 2011 en medvirkende årsag, idet de norske vandmagasiner blev fyldt godt op i løbet af foråret.
 

Elmarkedet reagerede med 10-20 % højere priser på finansielle produkter

I Tyskland bliver infrastruktur for el, gas, telekommunikation, post og jernbaner overvåget og reguleret af Bundesnetzagentur.

Den 11. april 2011 har Bundesnetzagentur fremlagt en rapport [1], som opregner en række direkte konsekvenser, men konkluderer, at der både i sommeren 2011 og vinteren 2011/12 skønnes at være tilstrækkelige ressourcer til rådighed.

Rapporten er i påfaldende grad præget af usikkerhed og uro. Sammendragets første punkt siger, at samtidig og uvarslet nedlæggelse af kraftværker i størrelsesordenen 5 GW aldrig tidligere er forekommet. Agenturet fraråder yderligere ukoordinerede skridt i denne retning. Det nævnes også, at risikoen for kaskadeudkoblinger forøges, og at dette må forventes også at ville berøre nabolande.

Den 26. maj udsendte Bundesnetzagentur en fortsættelse [5] af rapporten. Observationer fra perioden 11. marts til 8. maj ses som bekræftelse af forudsigelserne i rapporten af 11. april. Der lægges op til, at de 4 systemansvarlige for driften af primærnet i Tyskland fortsætter de omfattende analyser af nettets stabilitet for udvalgte ekstreme scenarier.

Imidlertid bygger den høje driftssikkerhed, som hidtil har kendetegnet de samkørende kraftsystemer, i højere grad på erfaringer fra tidligere driftsforstyrrelser end på teoretiske analyser. Variabiliteten fra den store tyske andel af vind og sol vil skabe situationer, som ikke før er forekommet. Det gør udfordringen for de tyske systemoperatører helt speciel.

Beregningerne viser, at det kan blive vanskeligt at opretholde systemets spænding i det sydvestlige Tyskland. Spændingsproblemer har været centrale i adskillige store blackouts, herunder både i USA den 14. august 2003 og på Sjælland den 23. september 2003. De tyske netoperatører undersøger derfor muligheden for at lade generatorer på nedlagte kernekraftværker køre alene som synkronkompensatorer for at stabilisere spændingen. Synkronkompensatorer findes i Danmark i forbindelse med jævnstrømsanlæggene i Vester Hassing og Tjele.

Californien er også nettoimportør af el. En rutinemæssig omkobling i nettet i Arizona medførte den 8. september 2011 en strømafbrydelse, som berørte ca. 5 millioner mennesker i Arizona, Mexico og det sydlige Californien i op til 12 timer.

De tyske net udgør en rygrad i Europa. Utilstrækkelig samordning mellem to tyske netoperatører medførte den 4. november 2006 en tredeling af Europas net med strømafbrydelse for 15 millioner husstande.

Indtil videre har Energinet.dk, så vidt vides, ikke fundet anledning til at justere kriterierne for driftsreserver i Danmark.

Det bliver interessant at granske den kommende tids driftsresultater.
 

Elproduktion fra sol og vind, august 2011, Vesttyskland