Vindmøller har siden 1980 modtaget støtte, og alene siden 2005 er der her betalt ca. 5,1 mia. kr. til vindmølleejerne viser en ny opgørelse. Regningen er bl.a. gået til virksomheder og private som har betalt over elregningen.

- Det virker som om, der er gået politisk mode i at sige mere støtte til vind. Det har hele tiden været vores mål at aftrappe støtten til land- og havmøller. Men lad os tage fat på støtten til vindmøllerne på land først, siger Lars Christian Lilleholt i dag til Jyllands-Posten.

Han understreger samtidig, at tanken ikke er at ændre på de aftaler om støtte til vindmøller, som allerede eksisterer. Derfor kan han heller ikke love, at elregningen vil blive lavere, men til gengæld vil han være med til at indgå aftaler, der kan lægge et loft over regningen.

- Afviklingen af vindmøllestøtten betyder, at vi vil øge støtten til andre grønne energiteknologier som sol, biogas, brint og udvikling af biomasse, lyder det fra Lars Christian Lilleholt.

Han peger på, at det er nødvendigt med mere støtte til andre vedvarende energikilder, for at gøre det grønne energifelt mere markedsdygtigt, også set i forhold til andre energiformer.

- I dag opstiller virksomheder og private f.eks. ikke ret mange solcelleanlæg, simpelthen fordi de er for dyre. Skal solceller ind på markedet, er det nødvendigt, at de får mere støtte.

- Regeringens mål er, at vi skal være helt fri af fossile brændsler som olie, gas og kul. Men det kan vi ikke blive alene med vindkraft, siger Lars Christian Lilleholt.