Elpriserne stiger. Jyllands-Posten skrev: "Milliard-regning til elkunder". Årsagen skal være mangel på vand til norske og svenske vandkraftværker kombineret med et stigende elforbrug i vinterkulden.
I dag når Nord Pools spotpris for Østdanmark det højeste niveau nogensinde med 15 kr/kWh i tidsrummet 17 til 19.
Vi skal prøve at belyse nogle årsager til denne udvikling. Energibalancen i Norge har stor indflydelse på elmarkedet i Norden. Derfor ser vi først på 2 års udvikling af systemprisen i det nordiske spotmarked for el sammen med fyldningsgraden af de norske vandmagasiner:
Her er 2009 et helt eksemplarisk år med en stabil spotpris gennem året og en vandbeholdning, der vokser fra 30 % lige før vårfloden til 90 % lige før vinteren.
2010 er helt anderledes. I slutningen af februar bliver spotprisen meget høj. Vandbeholdningen når ned til lidt over 20 %, før vårfloden sætter ind, og den kommer ikke højere end 70 % i oktober.
Øget elforbrug i Norge
Elforbrugets udvikling i Norge kan give noget af forklaringen:
Figuren viser, at der i 2009 har været et energioverskud i Norge. Man har eksporteret ca. 9 TWh samtidigt med, at magasinerne blev fyldt op.
I 2010 vokser elforbruget i Norge med ca. 9 % sammenlignet med 2009. Indtil nu har tilvæksten været på ca. 11 TWh. Samtidigt har de sidste 12 måneders tilgang af vand været ca. 20 TWh lavere end for et år siden. Derved er den samlede norske energibalance forringet med over 30 TWh på et år.
Til sammenligning var det samlede danske elforbrug på 34 TWh i 2009.
Det mærkes i nabolandene. En export på 9 TWh i 2009 er afløst af en import, som indtil nu er på 6½ TWh. De manglende ca. 15 TWh viser sig som lavere vandstand i magasinerne.
Transmissionsnettene er utilstrækkelige
Hertil kommer et andet forhold, som er kommet frem i mine vurderinger af spotmarkedet siden 2006: samkøringsforbindelsernes rådighed er langt ringere, end forventet.
Årsagerne er dels tekniske problemer med stationer og kabler og dels midlertidige nedskrivninger af overføringsevnen.
Den meget høje elpris i Østdanmark den 7. december skyldes således netbegrænsninger. Kontek-forbindelsen til Tyskland er ude af drift, og import via Øresundsforbindelsen er en del af dagen fra svensk side administrativt reduceret til 0.
De administrative nedskrivninger af eksportkapacitet fra Sverige har stor indflydelse på det nordiske elmarked. I de kritiske timer den 7. december var eksport fra Sverige til Vestdanmark via Konti-Skan-forbindelsen reduceret til 0 og fra Sverige til Sydnorge reduceret fra 1745 MW til 95 MW.
Det skal tilføjes, at Konti-Skan-forbindelsen af tekniske grunde er reduceret fra ca. 700 MW til 150 MW.
Efter en dansk klage har den svenske praksis været genstand for en sag ved EF-domstolen. Forliget kan ses her.
Uanset årsag og ansvar er netkapaciteten ikke tilstrækkelig til en ordentlig betjening af det internationale elmarked, hverken internt i de enkelte lande eller mellem landene.
Det er et problem, som tilhængerne af et europæisk supergrid bør give mere opmærksomhed.
Bliver elmarkedet mere ustabilt i fremtiden?
Der vil ikke være råd til store stående kapacitetsreserver i fremtidens elmarked.
DONG Energy har i går meddelt, at to allerede lukkede kulfyrede kraftværker midlertidigt skal sættes i drift igen. Det drejer sig om Studstrupværkets blok 4 (350 MW) og Asnæsværkets blok 5 (650 MW).
Man må regne med, at kombinationen af vindkraft, lukkede termiske kraftværker og utilstrækelige transmissionsnet efterhånden vil skabe et mere ustabilt elmarked.
Det er der ikke noget forkert ved. Det er kun store fortjenester, der kan tiltrække ny produktionskapacitet. Derfor er der egentlig ingen grund til de store overskrifter i medierne, når elprisen stiger.
Jeg vil se nærmere på den interessante tendens efter nytår, når der foreligger data til et Statistical Survey 2010.